Fotograf MEW © http://www.mew.dk/

Om Mig – Mijamaya

Mental trivsel, natur og velvære har altid været vigtige pejlemærker i mit professionelle virke.

Meditation og yoga er naturlige virkemidler for mig og de mennesker som jeg inviterer med ind i skovens dybe ro.

Min erfaring siger mig, at alle mennesker oplever øget velvære, når de overgiver sig til nærvær i naturen.
Personligt har jeg altid tanket energi og glæde i skoven. I takt med digitaliseringens overtag og hverdagslivets høje tempo oplever jeg mere end nogensinde, at skovbadning kan virke terapeutisk på sindet – ligegyldigt hvem man er og hvad man laver.


Udsatte unge, sansetræning og naturen

Siden 1996 har jeg arbejdet inden for pædagogik/læring og sansetræning i natur.

I 2011 sprang jeg ud som iværksætter og har drevet og udviklet det Natursociale Udviklingscenter Outlab lige siden. Her har jeg specialiseret mig i at arbejde med naturen som løftestang for unges trivsel – blandt andet som coach og mentor for udsatte unge i samarbejde med kommuner og True North og skoler.

 

 

 

Socialfaglig konsulent, autismevejleder og menneske

Gennem min praksis i Outlab har jeg de sidste 12 år erfaret hvilke trivselsskabende effekter naturen og opmærksomhedstræning har på menneskets helbred.

 

I 2023 har Outlab indledt et frugtbart samarbejde med Børnehuset Buen, et familiebehandlingstilbud i Hillerød, hvor børn, unge, forældre og deres medarbejdere opholder sig i naturen sammen.

Desuden arbejder jeg som ekstern socialfaglig konsulent for Hillerød Kommune.

I næsten alle årene har jeg desuden arbejdet som autismevejleder. Min tilgang til mennesker med autisme er som min tilgang til alle andre – vi er alle mennesker og vi er alle skabt af natur. Derfor skal vi ud i den og finde os selv.


Velkommen i min skønne grønne verden.

 

Fotograf MEW © http://www.mew.dk/

Uddannselser:

  • Sansetræner
  • Kognitiv og systemisk coach
  • Kundalini yogalærer.


De sidste 20 år har jeg selv boet i bunden af Nejede Vesterskov og siden 2022 har jeg været særlig optaget af Skovbadning og de utrolig mange positive effekter det har.

Da det stadig er relativt nyt i Danmark, indsamler jeg selv evidens herom og har i den forbindelse startet en lille frivillig forening, hvor vi skovbader sammen.

Vil du vække dine sanser og prøve skovbadning? Så kontakt mig endelig.

Kontakt Mijamaya klik her


”Se dybt ind i naturen, og så vil du forstå alting bedre.” – Albert Einstein

“Naturen haster aldrig, men alt er gennemført” – Lao Tzu.