For Kommuner
Kommuner består af mennesker og via forskellige forløb tilbyder jeg kurser for børnehaver, udsatte unge, familier etc, hvor Skovbadningens positive effekter er gennemgående.
Livsmestring og skovbadning for sårbare unge
Mine mange års erfaring som socialfaglig konsulent betyder, at jeg er godt bekendt med kommunernes efterspørgsel af særligt tilrettelagte forløb til sårbare unge – og i nogle tilfælde også deres familier.
Sundhedsfremmende tech-fri forløb er sundt for alle mennesker og især sårbare unge, der udfordres af tristhed, depression, angst, stress, skoleværing, ADHD, autisme eller andre diagnoser.
På forløbet kombinerer vi skovbadning og livsmestring for sårbare unge som løftestang til at øge deres trivsel og selvforståelse.
Gennem skovbad, samtale, coaching og psykoedukation bevæger vi os ind i kroppen, sindet og naturen, for at øge den mentale trivsel og finde nye veje til et bedre samspil med livet.
Jeg tilbyder forskellige kombinationer af forløb og tilrettelægger gerne efter behov. Derfor har jeg også forskellige samarbejdspartnere, som jeg kan invitere med, når der er behov for det.
Jeg tilbyder altid en gratis samtale inden opstart hvor behov og forventninger rammesættes. Da alle forløb er individuelle, er det kun muligt at komme med priseksempler.
Skovbad forløb.:
Pris for 1-1 forløb for sårbare unge:
3 gange af 2 timer. 3500,- dkk
8 gange af 2 timer. 8000,- dkk
(Købes et forløb af 8 gange, tilbydes gratis overnatning i shelter med hjemmelavet pizza i stenovn, bål og skumfiduser oveni, hvor kursisten er velkommen til at tage 3 venner med).
Pris for forløb hvor familiemedlemmer også deltager:
3 gange af 2 timer – 6000,- dkk
8 gange af 2 timer - 14000.- dkk
Citat:
"Det er som om man mister sin omverden og glemmer alle sine problemer, når man er herude.”
(sagt af en dreng på 14 år om skovbadning)
Mental ro for omsorgspersonale og omsorgsmodtagere
At give og modtage omsorg er en vidunderlig ting. Alligevel har vi alle en begrænsning for vores overskud til at give. Derfor skal vi huske at blive tanket op og huske at fylde energien op imellem relationerne.
Derfor tilbyder jeg skovbadsforløb for omsorgspersonaler og omsorgsmodtagere hvor de finder ro sammen. I forløbet indgår skovbadspraksis, hvor omsorgspersonalet skovbader sammen med omsorgsmodtager og dermed lærer teknikker de fremover kan trække på i samarbejdet.
I prisen er der 2 timers skovbadning med guidende skovbadspraksis.
Forplejning kan tilkøbes.
Pris: 2000,- dkk (og dækker en omsorgsmodtager og en omsorgsyder)
Hvis det ønskes, kan skovscenen benyttes. Det er en scene i skoven under Badeanstalten. Se mere her Se events kalenderen
Kontakt mig for yderligere information her :
”Into the forest I go. To lose myself and find my soul.”
Vi er natur
Genetisk er vi opvokset i naturen. Det er her vi hører til og her hvor vores livsnødvendigt luft renses. I en tid med mange skærme, der dag for dag fortæller os alt muligt andet, kan man nemt distanceres fra vores naturlige ophav. Men heldigvis skal du bare e tur i skoven for at mærke hvor, du hører til.
Videnskabelig dokumenteret effekt
Et skovbad er nærende på mange måder
- Sænker dit stressniveau
- Skaber balance i dit nervesystem
- Sænker dit blodtryk
- Støtter dit immunsystem
- Gavner dit hjerte-kar-system og dit stofskifte.
Det kan lette negative følelser og øge positive tanker og
- Få dit blodsukker til at falde
- Forbedre din koncentration og din hukommelse
- Lette depression og angst
- Øge din smertetærskel
- Give dig bedre søvn og mere energi
"Naturen haster aldrig, men alt er gennemført"
– William Shakespeare
”Se dybt ind i naturen, og så vil du forstå alting bedre."
Albert Einstein
Hvad siger dem der har prøvet samarbejde indinatur?
Jeg har tit summet over, hvad det er, der gør Mijamaya så helt speciel. Hun har det her sted i skoven, et rekreativt rum, det perfekte sted at nulstille teamet, familien eller personalegruppen. Bål og frisk luft, plads og stilhed. Det er som om, at skoven og Mijamaya tilsammen skaber et rum, giver plads til refleksioner på et helt andet plan, til nytænkning, udvikling og planlægning. Det er ligeledes stedet, hvor individet kan lade roen komme over sig, lade Mijamaya lede en transformerende proces for så at tage derfra med fornyet energi og klarere tanker. Helt særligt er det, at Mijamaya er lige så reflekterende som skoven tillader, men samtidig så skarp som det kræves at være at tage styringen i et menneskes eller en gruppe udviklingsproces..
Camilla Mørk
Didaktikker - Facilitator
Kontakt
Tag fat i mig!
Outlab v/ Mijamaya
Ravnsbjergvej 12
3400 Hillerød
Denmark
tlf. 27 14 44 60
email. mijamaya@indinatur.dk